Arabisk, B

Til Søgning
Pris: DKK 1.400,00

Om faget

I Arabisk B starter du med at lære de arabiske bogstaver og lyde. Her er fokus på at kunne afkode og læse det arabiske skriftsprog, samtidig med at du lærer nye ord. 

Herefter arbejder du med forskellige emner som familie, rejse og den arabiske verden, hvor du lærer at tale om emner, der er tætte på din hverdag. Her vil også inddrages simple grammatiske emner, der er afgørende for udtale og/eller sprogforståelsen. 

Da faget er online, vil du selv kunne strukturere din tid og gennem tekster, lydfiler og videoer på vores onlineplatform løbende opbygge din sproglige kompetencer. Gennem hele forløbet er der fokus på udtale og kommunikation, og der vil være en aflevering hver uge, hvor din lærer kan give dig feedback og støtte i din sprogudvikling. Du vil herudover lære om dialekter og forskellige kulturer på tværs af de arabiske lande.

Eksamen
Undervisningen i Arabisk B afsluttes med en mundtlig eksamen.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.