Billedkunst, C

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

I Billedkunst C skal du som kursist arbejde med kunst på mange forskellige måder, og du vil møde et udvalg af forskellige kunstgenrer; f.eks. de traditionelle genrer som maleri, skulptur og arkitektur foruden samtidskunstens nye genrer som f.eks. video, lyd- og lyskunst, installation, gadekunst mv. For at møde den nye kunst skal vi på udflugt. I den forbindelse besøger vi byens museer og gallerier, eller også ser vi på kunst i det offentlige rum. 

Faget er både et undersøgende og et eksperimenterende fag, og du vil komme til at undersøge kunstværker men også andre udtryk fra hele det visuelle felt som f.eks. reklamer, fotografier og musikvideoer. 

Undersøgelserne i faget kan lige så vel være analytiske og teoretiske, som de kan være praktiske. 

Alt materialet, som du arbejder med i undervisningen, skal du vise i en portfolio, der kan være digital eller have papirformat. 

Eksamen
Forløbet afsluttes med et individuelt eksamensprojekt, i hvilket du viser, at du kan arbejde selvstændigt med en afgrænset problemformulering, som er aftalt med faglæreren.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.