Dansk som Andetsprog Basis + G
Til SøgningOm faget
Vi arbejder med det danske sprog både mundtligt og skriftligt, så du kan blive klar til DSA G-niveauet. Vi arbejder med forskellige faglige begreber i dansk og træner, hvordan man bedst arbejder med faget i uddannelsen.
Eksamen:
Du afslutter DSA basis ved at lave et projekt om et emne, som du selv vælger.
DSA basis kan du gennemføre på ½ år.
Adgangskrav
Målgruppen til faget dansk som andetsprog, basis er:
Unge voksne, der er faldet fra i de erhvervsrettede uddannelser
Mere modne voksne, der tidligere har gennemført et danskundervisningsforløb på en sprogskole, men som nu har behov for at kvalificere sig yderligere
Voksne med et danskfagligt niveau, der efter et basisforløb på 90 timer forventes at svare til det afsluttende niveau på Danskuddannelse 3.
Om faget
Her kan du tage en eksamen, som svarer til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i dansk, samtidig med at du bliver bedre til at tale, skrive og læse det danske sprog.
Vi arbejder f.eks. med læsning og analyse af forskellige tekster, grammatik, sproglige opgaver og med selv at skrive forskellige slags tekster.
Eksamen:
Du afslutter DSA G-niveauet ved at gå til både en mundtlig prøve i tekster, du har læst i undervisningen, samt en skriftlig og sproglig prøve.
Du kan vælge at læse DSA G-niveauet på enten ½ år eller 1 år
Adgangskrav
Du skal opfylde de generelle kriterier for optagelse, blandt andet være fyldt 25 år. Dertil skal du have danskfaglige færdigheder, som svarer til avu-fagene dansk som andetsprog, basis eller dansk, basis.