Handelsbetingelser

Luk fane

shop.frbvuc.dk ejes og drives af:

Frederiksberg VUC & STX, Falstersvej 3-5, 2000 Frederiksberg.

CVR-nr.: 2957 5770 og email-adresse: post@frbvuc.dk

Produktinformation

På shop.frbvuc.dk kan du ansøge om optagelse på vores forskellige hold. Ud for hvert fag oplyses fagbeskrivelse og adgangskrav.
For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til post@frbvuc.dk. Du kan ikke købe andre ydelser end undervisning.

Priser

Alle priserne er faste. Undervisning er fritaget for moms.

Bestilling:

Præsentation af undervisningsudbuddet sammen med en pris på shop.frbvuc.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at afgive tilbud. Din bestilling af undervisning fra shop.frbvuc.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til shop.frbvuc.dk om at købe undervisning på de oplyste vilkår. En bindende aftale mellem dig som køber og shop.frbvuc.dk er først indgået, når shop.frbvuc.dk ved en optagelsesbekræftelse accepterer det af dig afgivne tilbud.

Betaling:

Frederiksberg VUC & STX modtager betaling med Dankort, Visa, MasterCard og MobilePay.

De kortoplysninger, der indtastes ved køb af undervisning, bliver sendt direkte til NETS i krypteret form (SSL) som det kun er køber og NETS der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig. Ved køb med Dankort, kreditkort eller MobilePay trækkes beløbet fra din konto, så snart Frederiksberg VUC & STX optager dig på de valgte hold.

Forbehold for ændringer: Frederiksberg VUC & STX forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for køb på dette website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om, hvorvidt der er sket ændringer.

Videregivelse af oplysninger

På Frederiksberg VUC & STX administrerer vi undervisningen i et studieadministrativt system, som du også får adgang til. Her vil du kunne se dit skema, dine lektier og karakterer m.m.

Det er vigtigt, at du ved, at du med accept af disse betingelser også samtykker til at dit navn, adresse og telefonnummer må vises for andre kursister i vores studieadministrative system. Hvis du ønsker at hemmeligholde disse oplysninger skal du meddele dette til en studievejleder.

Studieordensregler

Som kursist på Frederiksberg VUC & STX har du pligt til selv at gøre dig bekendt med vores studieordensregler.

Fortrydelsesret

 
Meddeler du Frederiksberg VUC & STX, at du har fortrudt dit køb inden 14 dage efter bestilling, tilbagebetaler vi det modtagne beløb, såfremt 1. undervisnings dag ikke er påbegyndt.
 
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor Frederiksberg VUC & STX indgik aftalen ved at sende dig en optagelsesbekræftelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
 
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan sende en e-mail eller et brev, hvor du oplyser, at du fortryder.

Skriv til: Frederiksberg VUC & STX, CVR-nr. 29575770, Falstervej 3-5, 2000 Frederiksberg. Eller på e-mailadressen: post@frbvuc.dk

 
Du kan også benytte lovens standardfortrydelsesformular:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160666#Bil3.

Flere oplysninger vedrørende internet-køb

Du kan finde flere oplysninger vedrørende internet-køb på:

PBS - Pengeinstitutternes Betalings Service www.pbs.dk eller FDIH/Forbrugerrådet www.fdih.dk eller

Forbrugerrådet www.forbrugerraadet.dk eller Forbrugerinformation www.forbruger.dk.