Kemi, B

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

Kemi B bygger videre på kompetencer fra Kemi C. Faget er både teoretisk, men indeholder også en del laboratoriearbejde, hvor sammenspillet mellem teori og praksis er i fokus. Derudover er laboratoriesikkerhed også højt prioriteret.

Du kommer til at skrive både rapporter og journaler over dine forsøg, hvor du lærer at udtrykke dig fagligt.

Din viden om kemiske reaktioner udbygges, både inden for en uorganiske og organiske kemi. Hvor du kommer til at lære at opskrive, afstemme, og lave kvantitative beregninger på flere forskellige reaktionstyper.

Derudover indgår der på Kemi B også emner som kemiske ligevægte, kemiske reaktioners hastighed, organisk kemi, og der bygges oven på viden om syrer og baser. Emnerne her er meget brede og giver et bredere perspektiv på kemi i omverdenen.

I laboratoriet lærer man kvalitative og kvantitative analysemetoder. Herunder: syntese, titrering, spektrofotometri og chromatografi. Man får træning i at analysere og fortolke data fagligt.


Eksamen
Eksamen består af en mundtlig prøve med udgangspunkt i det udførte eksperimentelle arbejde under kurset. Der udføres ikke eksperimentelt arbejde til eksamen.
Inde til eksamen er det eksperimentelle udstyr til rådighed.
Der er ca. 30 min forberedelse og 30 min prøve, inklusiv votering og karaktergivning.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.