Latin, C

Til Søgning
Pris: DKK 1.400,00

Om faget

I faget latin på C-niveau lærer du at oversætte lettere latinske originaltekster ved hjælp af ordbog, grammatik og paralleloversættelse samt at sætte teksterne ind i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng.

Undervisningen tager fagligt udgangspunkt i et grundniveau.

Du lærer også at benytte den sproglige viden, du får i latin, til at beskrive og analysere henholdsvis dansk og fremmedsprog.

I undervisningen vil du stifte bekendtskab med lettere latinske originaltekster fra perioden før ca. 150 efter Kristus og få indsigt i deres betydning for europæisk kultur.

I sammenhæng med et grundlæggende latinsk ordforråd og viden om latinsk grammatik vil du få viden om det latinske sprogs bidrag til de europæiske sprog. Du vil også få indblik i romersk historie, samfund og kultur.

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

Undervisningen indeholder varierede arbejdsformer. Vægten ligger på den sproglige (herunder den grammatiske) indlæring, men du vil også lære om den kultur, der knytter sig til teksterne.

It indgår i undervisningen i forbindelse med den grammatiske indlæring og i arbejdet med kulturstoffet.

Eksamen
Eksamen består af en mundtlig prøve.

Ca. 24 timer inden eksaminationen trækker du en ukendt originaltekst på ca. 1 side samt supplerende materiale. Forberedelsen til denne del sker gruppevis (op til fire).

Selve eksaminationen er individuel. Den sker på baggrund af et uddrag af teksten på højst 1/3 side, som skal oversættes, læses højt og analyseres sprogligt og indholdsmæssigt. Der er ca. 24 minutters individuel forberedelse til denne del og ca. 24 minutter til selve eksaminationen.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.