Matematik FED

Til Søgning
Pris: DKK 300,00
Matematik, D

Om faget

I faget Matematik på D-niveau kommer du til at arbejde med matematik som kendes fra en lang række forskellige sammenhænge fra hverdagslivet, men der vil også være emner indenfor talbehandling og algebra.

I undervisningen er matematik kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matematiske problemstillinger. IT værktøjer som Excel og Geogebra er en fast del af undervisningen.

I undervisningen vil der blive arbejdet med disse matematiske områder:

  • Funktioner, herunder eksponentialfunktioner og lineære funktioner
  • Potenser og rødder
  • Reduktion og ligninger
  • Trigonometri
  • Talbehandling
  • Annuitets- og vækstformler

Eksamen:

Undervisningen på Matematik D-niveau afsluttes med en 4 timers skriftlig prøve og 25 minutters mundtlig prøve



Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser, blandt andet være fyldt 25 år. Dertil skal du have forkundskaber, der svarer til matematik i folkeskolens 10. klasse eller avu-faget matematik, niveau E.

Matematik, E

Om faget

Du lærer matematik på et grundlæggende niveau og arbejder med brug af matematik i forskellige sammenhænge fra både hverdagen og samfundslivet.
Undervisningen vil især dreje sig om forståelse af matematiske begreber og om, hvordan problemer med tilknytning til hverdagen eller samfundet kan beskrives og løses ved hjælp af matematik.
I undervisningen arbejder du med matematiske områder som:
Talbehandling, herunder de 4 regningsarter, procentregning og talfølger
Statistik, herunder tabeller, diagrammer, grafer og gennemsnit
Funktioner, herunder grafisk løsning af 2 ligninger med 2 ubekendte
It indgår i undervisningen og anvendes, hvor en problemstilling med fordel kan løses ved brug af it-værktøj.

Eksamen:
Der afholdes ikke eksamen efter matematik, niveau E.

Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser, blandt andet være fyldt 25 år. Dertil skal du have forkundskaber, der svarer til matematik i folkeskolens 9. klasse eller avu-faget matematik, niveau F.

Matematik, F

Om faget

Du lærer matematik på et grundlæggende niveau og arbejder med brug af matematik i forskellige sammenhænge fra både hverdagslivet og samfundslivet.
Undervisningen drejer sig især om forståelse af matematiske begreber og om, hvordan problemer med tilknytning til hverdagen eller samfundet kan beskrives og løses ved hjælp af matematik.
I undervisningen arbejder du med matematiske områder som:
Talbehandling, herunder procentregning og potenser
Geometri, herunder målestoksforhold og beregning af rumfang
Funktioner, herunder variabelbegrebet
It indgår i undervisningen og anvendes, hvor en problemstilling med fordel kan løses ved brug af it-værktøj.

Eksamen:
Der afholdes ikke eksamen efter matematik, niveau F.

Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle optagelsesbetingelser, blandt andet være fyldt 25 år. Dertil skal du have forkundskaber, der svarer til matematik i folkeskolens 9. klasse eller avu-faget matematik, niveau G.