Oldtidskundskab, C

Til Søgning
Pris: DKK 1.400,00

Om faget

I oldtidskundskab beskæftiger du dig med kultur, litteratur, filosofi og historie. Du fortolker oldtidens græske tekster og danner dig samtidig et billede af den fælles europæiske kulturarv. 

Igennem kendskabet til oldtidens filosofiske og kulturelle begreber, lærer du at trække linjer op til i dag og se ligheder og forskelle mellem det gamle Grækenland og det moderne Europa. 

I oldtidskundskab vil du arbejde med oversatte tekster fra den græske og romerske oldtid med hovedvægt på Grækenland i klassisk tid. 

Du lærer at analysere og fortolke oversatte tekster og at forholde dig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster samt uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen. 

I undervisningen vil der også blive gennemgået arkitektur, skulptur eller maleri fra den græsk-romerske oldtid, lige som du vil få kendskab til væsentlige sider af antikkens historie, filosofi, samfund og kultur og se antikkens betydning for den senere europæiske kultur.

Eksamen:
Eksamen består af en mundtlig prøve.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.