Spansk begyndersprog, B

Til Søgning
Pris: DKK 1.450,00

Om faget

I spansk B arbejder vi med spansk som begyndersprog. Det vil sige, at vi starter helt fra bunden med et begyndersystem, hvor du lærer ordforråd, udtale og den basale grammatik. Du skal altså ikke kunne noget spansk på forhånd. 

Efter begyndersystemet skal du arbejde med 3-5 emner inden for Spanien og andre spansksprogede områder. Der vil være fokus på historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i den spansktalende verden. Typiske emner kan fx være: familier i den spansktalende verden, de unges situation i Spanien eller et temaforløb om latinamerikanske lande som fx Cuba, Mexico, Chile eller Argentina. 

I spansk B er der først og fremmest fokus på mundtlighed, men du kommer også til at skrive kortere tekster på spansk. I forløbet skal du arbejde med forskellige materialer fx korte spanske tekster, videoer, billeder, grammatik- og ordforrådsopgaver og også tekster på dansk. Der vil være en ugentlig aflevering som enten er mundtlig eller skriftlig.

Eksamen
Undervisningen i Spansk på B-niveau afsluttes med en mundtlig prøve.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.